Koster - en myte i dansk travsport

Søndag afvikler Charlottenlund Travbane en af efterårets klassikere, N.J. Koster Memorial, til minde om den hollandskfødte træner, som bl.a. vandt Dansk Trav Derby ti gange i årene 1915-45!

I sin 60 år lange karriere på travbanerne vandt "Den Lange" - som Koster ofte blev kaldt - et utal af storløb. Foruden de ti Derbysejre vandt han også Dansk Trav Kriterium fem gange, Dansk Opdrætningsløb syv gange og Mesterskab for Danmark seks gange.

Da Koster kørte og vandt sit sidste travløb med sin egen Oscar den Store d. 18. december 1960, kunne han se tilbage på en fantastisk karriere med 2.328 sejre - vel at mærke på den en tid hvor man kun kørte travløb syv-otte måneder om året - hvilket gjorde ham ikke kun til Danmarks, men også den mest vindende travkusk i Skandinavien.

Koster var kendt og respekteret i hele Europa for sine sublime evner som kusk, men berømmelsen havde sin pris. Koster var nemlig en mand med sine meningers mod, både hvad angik hans forhold til hesteejere, kollegaer og ikke mindst journalister, hvilket ikke altid var lige populært.

Ikke mange hesteejere bryder sig f.eks. om at få at vide, at deres hest er værdiløs og bedre tjent med at komme på slagtebænken, men Koster var ikke typen, der holdt en hesteejer hen med falske forhåbninger.

Hans arrogante og tilknappede fremtoning skaffede ham såvel tilhængere som modstandere, men bag den indelukkede og sky facade gemte der sig et meget følsomt og dybt forfængeligt menneske, som kun meget få lærte at kende. Kosters personlige venner var således få, men trofaste, og stod bag ham i både med- og modgang.

Træner som 13-årig

Niels Jan Koster var født d. 20. januar 1887 i den hollandske by Haarlem. Hans far, Oscar Koster, var travtræner i Haarlem, men den unge Jan havde - i hvert fald indtil sit 13. år - ingen planer om at følge i faderens fodspor.

Han ville i stedet være ingeniør, men en dramatisk begivenhed i familien satte en brat stopper for Jan Kosters ingeniørdrømme.

I foråret 1900 blev Koster, Sen. alvorligt kvæstet i et løb, og den kun 13-årige Jan måtte træde til for at redde faderens forretning. Sin unge alder til trods, viste Jan Koster tidligt store evner med sit fremragende overblik i løbene, og han blev i løbet af få år en af Hollands førende trænere.

Koster vandt sin første sejr i 1901 med hoppen Dawnlight på en 300 meters græsbane ved byen Lisse. I 1907 vandt han det hollandske Derby for første gang med hesten Berdina og gentog triumfen i 1912 med Cicerone. Sidstnævnte blev i øvrigt året efter eksporteret til Danmark af den kendte svenske hesteejer C. Th. Ericsson - men det er jo en anden historie.

Til Danmark

I 1912 blev totalisatorspil imidlertid forbudt i Holland og fremtiden tegnede alt anden end lys for den unge træner.

Fra Frankrig fik den dengang 25-årige Jan Koster et tilbud fra en fransk hesteejer og han tog til Paris for at forhandle med ham, men et instinkt hos Koster sagde imidlertid Nej. Det viste sig senere at han havde set rigtigt, for et halvt år senere blev den franske hesteejer og dennes træner udelukket på livstid for svindel i løbene!

I Paris mødte Koster også ved et tilfælde den danske bagermester og storhesteejer Martin Hansen, som havde hørt om den unge succestræner via sin daværende træner, Peter Bülow. Bülow havde kort tid forinden været i Holland for at købe den senere meget betydningsfulde traver Babylon til føromtalte C. Th. Ericsson.

Hjemme i Danmark rådførte Martin Hansen sig med Det Danske Travselskabs legendariske sekretær, Hugo Jørgensen, og besluttede sig for at give den unge Koster et tilbud som privattræner for sin store stald, der bl.a. omfattede heste som Ivan Le Terrible, Dr Beautaw, Jenny Wilkes og Pierrette.

Martin Hansen telegraferede til Koster: Har så og så mange heste, og hvem de var, vil give den og den løn og 10 % af vundne præmier. Er det noget?

Koster svarede meget kortfattet: Møder. Koster!

- Og da jeg ikke skulle bruge manden til at snakke, men til at køre, var jeg godt tilfreds, sagde Martin Hansen i et interview i Trav-Tidende i 1941.

Den 8. februar 1913 ankom Koster til Danmark sammen med sine forældre.

Publictræner i 1913

Sin debut fik han i Charlottenlund Travbanes åbningsløb d. 1. maj 1913, hvor han blev nummer tre med Dr Beautaw. Løbet blev i øvrigt vundet af Kosters måske hårdeste konkurrent igennem det meste af karrieren, Sofus Sørensen med Greta Dillon.

Koster startede derefter i hurtigløbet med Ivan Le Terrible, der blev nummer tre, og endelig blev han i sidste løb nummer to med Pierrette, som dog allerede den efterfølgende løbsdag - onsdag d. 4. maj - gav "Den Lange" sin første sejr i Danmark.

Med Pierrette fik Koster samme år (1913) sin debut i Dansk Trav Derby - dog uden den store succes, idet hoppen blev diskvalificeret fra sjettepladsen.

Kosters næste sejr kom med Ivan Le Terrible, der kort tid forinden var blevet solgt til en anden storhesteejer, Brdr. Mauritzen, hvilket var den indirekte årsag til at han - efter kun få måneders ansættelse som privattræner hos Martin Hansen - sagde sit job op for at blive publictræner.

Det første år vandt Koster i alt 13 løb og blev nummer to på trænernes Top Ti bag Max Rabenhorst, der vandt 25 løb, men efter den danske sæsonafslutning vandt Koster yderligere to løb på Jägersro med Harald Jensens Nap.

Gennembruddet

Allerede i 1914 fik Koster sit egentlig gennembrud med Mr Vincentius´ Best Friend, som han vandt i alt 16 løb med. Best Friend, der i øvrigt var født i Kosters hjemby Haarlem, var en meget stærk hest med en imponerende aktion, men samtidig også et meget hysterisk temperament, der tidligere havde sat grå hår i hovedet på flere trænere.

Koster fik imidlertid Best Friend til at fungere og den røde Fleetwood S-hingst blev snart en glimrende reklamehest for den unge træner. Den vandt bl.a. Internationalt Sommerløb to gange og blev senere en udmærket avlshingst.

Da Koster mange år senere blev spurgt, hvilken af hans mange hundrede ærespræmier han satte størst pris på, var svaret noget overraskende: "Et lille tankevækkende bæger jeg fik engang jeg gav opvisning med Best Friend i forbindelse med en udstilling, Roskilde Landboforening havde arrangeret i 1914. Det var flot og præsentabelt, og landboernes glæde over kørselen vil altid være mig et kært minde. Der var en egen stemning over den dag"!

I 1915 vandt Jan Koster sin første Derby med Walter Scotts (pseudonym for skibsreder Henkel) Elegant Bai, der året efter også vandt Det Danske Travselskabs 25-års Jubilæumsløb. Han vandt i alt 13 løb med Elegant Bai, der sammen med Best Friend, Lord Dreamer og Slejpner IV i 1916 var med til at sikre Koster hans første championat på Lunden med 28 sejre.

Skovløber Jørgensens Rigmor

Da familien Koster kom til Danmark i 1913 blev de indlogeret på Skovshoved Hotel. Ikke langt herfra traf han sin kommende hustru, Rigmor Jørgensen, som var datter af skovløber Jørgensen fra Charlottenlund Skov, der i mange år havde traktørsted i det lille skovløberhus nær Charlottenlund Station.

Rigmor var en meget smuk pige, som havde mange bejlere, og de to mest ihærdige var Koster og hans tyskfødte kollega Poul Groch. En dag mødte Groch op med bowlerhat og en buket røde roser i hånden under Rigmors vindue, men pludselig lød et pift fra Koster, som med sixpence og hele sin gaminagtige charme løb med den udkårne lige for næsen af en måbende Groch. Sådan huskede Poul Groch i hvert episoden mange år senere.

Rigmor og Jan Koster blev gift i Skovshoved Kirke i 1916 og kort tid efter købte de villaen "Skovbo" på Traverbanevej 7, lige overfor Charlottenlund Travbanes hovedindgang, hvor de blev boende resten af deres liv.

Harrison Dillon

Af pladsmæssige årsager vil det føre for vidt at gennemgå alle Kosters bedste heste - men man kommer ikke udenom firkløveret Harrison Dillon, Sonny Diamond, Game Warden og Moster. Her følger korte biografier om de to førstnævnte.

Harrison Dillon var dansk travsports første internationale stjerne. Hesten blev importeret fra USA i 1925 af møbelhandler Peter Hansen og gik i første omgang i træning hos Poul Groch og senere William Jensen, med ved sæsonstarten i 1927 var den elegante hingst i Kosters varetægt.

Med Harrison Dillon vandt Koster ikke mindre end 24 løb, bl.a. Mesterskab for Danmark 1927, Wedellsborg Mindeløb 1927, Hesteejerpokalen 1927 og ´28 samt Internationalt Pokalløb på Amager i 1927 og ´28.

I 1928 var Harrison Dillon nummer to i det tyske storløb Matadoren Rennen bag Guy Bacon, og senere på året mødtes de to heste igen i det første Internationalt Mesterskab på Lunden. I begge heat sejrede Guy Bacon og Charlie Mills foran Harrison Dillon. Vindertiden blev hhv. 1.20,7 og 1.19,7 - aldrig tidligere var der løbet så stærkt på en dansk travbane!

Senere gik Harrison Dillon til Sofus Sørensen, som bl.a. vandt Mesterskab for Danmark med Dillon Axworthy-sønnen, men i 1931 - i sin sidste sæson - vendte Harrison Dillon tilbage til Koster, dog uden den store succes.

Sonny Diamond

Når Koster på sine gamle dage blev spurgt, hvilke af hans mange heste, der stod hans hjerte nærmest, var svaret oftest: Harrison Dillon, Harvest Druien, Game Warden, Moster og Sonny Diamond.

At "Den Lange" betegnede Sonny Diamond som en af de heste, der havde betydet med for hans karriere, var ikke overraskende. Han vandt trods alt 57 løb med hesten, der suverænt var den hest som Koster vandt flest løb med.

Sonny Diamond startede karrieren hos William Jensen, der i øvrigt var uddannet hos Koster og som bl.a. vandt Hugo Jørgensens Mindeløb med hesten.

Herefter var Sonny Diamond en kort periode hos Knud Hansen og dernæst Arnold Jensen, som bl.a. blev nummer fire i Dansk Trav Kriterium. Efter Kriteriet gik hesten i træning hos Koster, som nåede at vinde i alt ni løb med ham den sæson (1935).

Senere vandt Sonny Diamond og Koster bl.a. Derbyprøven, Dansk Trav Derby ("Alle tiders Derby"), Nationalløb 1937, Skandinavisk Mesterskab 1938, Mesterskab for Danmark 1939 og Internationalt Mesterskab 1939.

Sonny Diamond var aktiv til og med sit 12. år (1944) og vandt i alt 61 løb. Dermed tangerede han Lauritz´s rekord som den oftest sejrende traver gennem tiderne. Sonny Diamond startede imidlertid kun 193 gange, men Lauritz havde 339 starter!

Det sidste løb

Jan Koster kørte sit sidste løb d. 18. december 1960 på Amager Travbane med Oscar Den Store, der sejrede i tiden 1.29,0/2100 meter. Den da 73-årige træner havde tidligere på året vundet løb med både Axthy Volo og Oscar Den Store, som han i øvrigt vandt ti løb med i årene 1955-60.

Mesterkusken var uforudsigelig som få, og i et interview i Væddeløbsbladet i begyndelsen af november 1960 sagde han bl.a.: "Jeg har sommetider tænkt på at holde op, men nogen sikker afgørelse har jeg ikke truffet. Der er så mange ting, der spiller ind, men det kan komme pludseligt. Det er ikke sådan at sige farvel, men alt har sin begrænsning - også jeg. En glæde er det dog, at jeg stadig har mit gode helbred."

Fire uger senere meddelte Koster, at han ønskede at ophøre som træner pr. 1. januar 1961. Hans stald incl. sulkyer og seletøj blev overtaget af den nystartede træner Per Hansen.

Efter Jan Koster var stoppet som træner, så man ham kun yderst sjældent i en sulky. Sidste gang var søndag d. 11. juli 1965, hvor han førte feltet op i Dansk Trav Derby med sin egen Guinea (e. Oscar Den Store-Moster). Koster havde selv vundet de to foregående G-årganges Derbies med hhv. Gibtown (1926) og Garant (1945).

Koster startede i øvrigt ikke færre end 36 gange i Dansk Trav Derby - fra Pierrette i 1913 til Baron Volo i 1960. Sidstnævnte blev nummer syv og fik dermed den sidste præmie i Bambinos Derby.

Konge på travbanen

Jan Koster regerede som en konge på travbanen - på godt og ondt - og utallige er de anekdoter og barske historier om dyremishandling og voldsomme håndgemæng med kollegaerne, der igennem årene er fortalt om "Den lange".

Engang i midten af 1920´erne havde træner William Jensen f.eks. generet Koster i et løb, og efter løbet gav han William Jensen et slag i hovedet med sin pisk!

Der blev selvfølgelig stor ballade ud af sagen, men Koster fortrød senere sin handling, gav William Jensen en undskyldning og slap med en bøde, der tilfaldt Trænernes Understøttelseskasse.

På sine gamle dage forandrede Jan Kosters personlighed sig utrolig meget, ikke mindst pga. den sygdom (Parkinsons), der de sidste par år af hans liv nærmest lænkede ham til en kørestol.

Igennem den sidste svære tid havde Koster en uvurderlig støtte i Fru Rigmor, som fulgte sin mand i tykt og tyndt i mere end 53 år.

Selvom han boede i Danmark i 56 år, bevarede han dog sit hollandske statsborgerskab gennem hele livet, for som Koster sagde: ”Man skifter ikke nationalitet som man skifter skjorte”! Han var følgelig også meget stolt, da han af Hollands Dronning Wilhelmine modtog Oranje-Nassau Ordenens ridderkors.

Hollandsk travsport glemte heller ikke den berømte søn, og i forbindelse med Kosters 40-års jubilæum som træner i Danmark i 1953, afviklede det hollandske centralforbund "Jan Kosters Løb". Løbet blev kørt d. 5. maj 1953 og Koster, der havde udsat en sølvpokal som ærespræmie, deltog selv med en af det hollandske centralforbunds formand, Joustras heste.

Efterspillet

Jan og Rigmor Koster havde ingen arvinger, og derfor tilfaldt alle deres ejendele - inklusive villaen "Skovbo" på Traverbanevej 7 - Gentofte Kommune, som på den måde fik en ikke ubetydelig økonomisk gevinst.

En stor del af indboet blev solgt på en auktion på Charlottenlund Travbane i foråret 1970.

Undertegnede har haft den store fornøjelse at kende en af Kosters private venner gennem næsten 13 år, nu afdøde Bent Lemvigh Müller, som i 1993 fortalte flg.:

- I 1956 købte jeg min eneste travhest, Værdig, som igennem hele sin karriere var i træning hos Koster. Jeg holdt meget af Koster og blev, som et af de meget få mennesker, meget gode venner med ham. Fra 1955 til 1969 kom jeg et par gange om året, bl.a. op til Jul, i Rigmor og Jan Kosters hjem i Charlottenlund. Hver gang medbragte jeg en flaske Carpano, en vermouth, som Koster holdt meget af, fint pakket ind.
- Sidste gang jeg besøgte Koster i hans hjem var Juleaftensdag 1968, hvor jeg som sædvanlig medbragte en flaske Carpano. Koster sad i sin kørestol, som han var lænket til de sidste år af sit liv, og kiggede op på mig. Han havde ikke engang kræfter til at sige tak, endsige pakke papiret af flasken. Vi talte en times tid, ja, det vil sige, jeg førte ordet hele tiden, og Koster sad bare og nikkede nu og da. Jeg husker endnu Rigmor Kosters ord, da jeg gik - Hun stod på trappen med tårer i øjnene: "Åh, Hr. Lemvigh-Müller, bare jeg overlever dette her"!Efter Kosters død kom Lemvigh-Müller af og til i hjemmet hos Rigmor Koster - sidste gang d. 22. december 1969, hvor hun bl.a. forærede ham bogen "Internationales Traber-Album" fra 1895.

Bent Lemvigh-Müller forærede i 1993 denne smukke og sjældne bog til mig, og den vil altid have en ganske særlig plads i min efterhånden omfattende samling af travsportsklenodier.

Rigmor Koster døde d. 9. januar 1970.