Søndag
afvikler Charlottenlund Travbane en af efterårets klassikere, N.J. Koster
Memorial, til minde om den hollandskfødte træner, som bl.a. vandt Dansk Trav
Derby ti gange i årene 1915-45!
I sin 60 år
lange karriere på travbanerne vandt "Den Lange" - som Koster ofte
blev kaldt - et utal af storløb. Foruden de ti Derbysejre vandt han også Dansk
Trav Kriterium fem gange, Dansk Opdrætningsløb syv gange og Mesterskab for
Danmark seks gange.
Da Koster
kørte og vandt sit sidste travløb med sin egen Oscar den Store d. 18. december
1960, kunne han se tilbage på en fantastisk karriere med 2.328 sejre - vel at
mærke på den en tid hvor man kun kørte travløb syv-otte måneder om året -
hvilket gjorde ham ikke kun til Danmarks, men også den mest vindende travkusk i
Skandinavien.
Koster var
kendt og respekteret i hele Europa for sine sublime evner som kusk, men
berømmelsen havde sin pris. Koster var nemlig en mand med sine meningers mod,
både hvad angik hans forhold til hesteejere, kollegaer og ikke mindst
journalister, hvilket ikke altid var lige populært.
Ikke mange
hesteejere bryder sig f.eks. om at få at vide, at deres hest er værdiløs og
bedre tjent med at komme på slagtebænken, men Koster var ikke typen, der holdt
en hesteejer hen med falske forhåbninger.
Hans
arrogante og tilknappede fremtoning skaffede ham såvel tilhængere som
modstandere, men bag den indelukkede og sky facade gemte der sig et meget
følsomt og dybt forfængeligt menneske, som kun meget få lærte at kende. Kosters
personlige venner var således få, men trofaste, og stod bag ham i både med- og
modgang.
Træner som
13-årig
Niels Jan
Koster var født d. 20. januar 1887 i den hollandske by Haarlem. Hans far, Oscar
Koster, var travtræner i Haarlem, men den unge Jan havde - i hvert fald indtil
sit 13. år - ingen planer om at følge i faderens fodspor.
Han ville i
stedet være ingeniør, men en dramatisk begivenhed i familien satte en brat
stopper for Jan Kosters ingeniørdrømme.
I foråret
1900 blev Koster, Sen. alvorligt kvæstet i et løb, og den kun 13-årige Jan
måtte træde til for at redde faderens forretning. Sin unge alder til trods,
viste Jan Koster tidligt store evner med sit fremragende overblik i løbene, og
han blev i løbet af få år en af Hollands førende trænere.
Koster vandt
sin første sejr i 1901 med hoppen Dawnlight på en 300 meters græsbane ved byen
Lisse. I 1907 vandt han det hollandske Derby for første gang med hesten Berdina
og gentog triumfen i 1912 med Cicerone. Sidstnævnte blev i øvrigt året efter
eksporteret til Danmark af den kendte svenske hesteejer C. Th. Ericsson - men
det er jo en anden historie.
Til Danmark
I 1912 blev
totalisatorspil imidlertid forbudt i Holland og fremtiden tegnede alt anden end
lys for den unge træner.
Fra Frankrig
fik den dengang 25-årige Jan Koster et tilbud fra en fransk hesteejer og han
tog til Paris for at forhandle med ham, men et instinkt hos Koster sagde
imidlertid Nej. Det viste sig senere at han havde set rigtigt, for et halvt år
senere blev den franske hesteejer og dennes træner udelukket på livstid for
svindel i løbene!
I Paris
mødte Koster også ved et tilfælde den danske bagermester og storhesteejer
Martin Hansen, som havde hørt om den unge succestræner via sin daværende
træner, Peter Bülow. Bülow havde kort tid forinden været i Holland for at købe
den senere meget betydningsfulde traver Babylon til føromtalte C. Th. Ericsson.
Hjemme i
Danmark rådførte Martin Hansen sig med Det Danske Travselskabs legendariske
sekretær, Hugo Jørgensen, og besluttede sig for at give den unge Koster et
tilbud som privattræner for sin store stald, der bl.a. omfattede heste som Ivan
Le Terrible, Dr Beautaw, Jenny Wilkes og Pierrette.
Martin
Hansen telegraferede til Koster: Har så og så mange heste, og hvem de var, vil
give den og den løn og 10 % af vundne præmier. Er det noget?
Koster
svarede meget kortfattet: Møder. Koster!
- Og da jeg
ikke skulle bruge manden til at snakke, men til at køre, var jeg godt tilfreds,
sagde Martin Hansen i et interview i Trav-Tidende i 1941.
Den 8.
februar 1913 ankom Koster til Danmark sammen med sine forældre.
Publictræner
i 1913
Sin debut
fik han i Charlottenlund Travbanes åbningsløb d. 1. maj 1913, hvor han blev
nummer tre med Dr Beautaw. Løbet blev i øvrigt vundet af Kosters måske hårdeste
konkurrent igennem det meste af karrieren, Sofus Sørensen med Greta Dillon.
Koster
startede derefter i hurtigløbet med Ivan Le Terrible, der blev nummer tre, og
endelig blev han i sidste løb nummer to med Pierrette, som dog allerede den
efterfølgende løbsdag - onsdag d. 4. maj - gav "Den Lange" sin første
sejr i Danmark.
Med
Pierrette fik Koster samme år (1913) sin debut i Dansk Trav Derby - dog uden
den store succes, idet hoppen blev diskvalificeret fra sjettepladsen.
Kosters
næste sejr kom med Ivan Le Terrible, der kort tid forinden var blevet solgt til
en anden storhesteejer, Brdr. Mauritzen, hvilket var den indirekte årsag til at
han - efter kun få måneders ansættelse som privattræner hos Martin Hansen -
sagde sit job op for at blive publictræner.
Det første
år vandt Koster i alt 13 løb og blev nummer to på trænernes Top Ti bag Max
Rabenhorst, der vandt 25 løb, men efter den danske sæsonafslutning vandt Koster
yderligere to løb på Jägersro med Harald Jensens Nap.
Gennembruddet
Allerede i
1914 fik Koster sit egentlig gennembrud med Mr Vincentius´ Best Friend, som han
vandt i alt 16 løb med. Best Friend, der i øvrigt var født i Kosters hjemby
Haarlem, var en meget stærk hest med en imponerende aktion, men samtidig også
et meget hysterisk temperament, der tidligere havde sat grå hår i hovedet på
flere trænere.
Koster fik
imidlertid Best Friend til at fungere og den røde Fleetwood S-hingst blev snart
en glimrende reklamehest for den unge træner. Den vandt bl.a. Internationalt
Sommerløb to gange og blev senere en udmærket avlshingst.
Da Koster
mange år senere blev spurgt, hvilken af hans mange hundrede ærespræmier han
satte størst pris på, var svaret noget overraskende: "Et lille
tankevækkende bæger jeg fik engang jeg gav opvisning med Best Friend i
forbindelse med en udstilling, Roskilde Landboforening havde arrangeret i 1914.
Det var flot og præsentabelt, og landboernes glæde over kørselen vil altid være
mig et kært minde. Der var en egen stemning over den dag"!
I 1915 vandt
Jan Koster sin første Derby med Walter Scotts (pseudonym for skibsreder Henkel)
Elegant Bai, der året efter også vandt Det Danske Travselskabs 25-års
Jubilæumsløb. Han vandt i alt 13 løb med Elegant Bai, der sammen med Best
Friend, Lord Dreamer og Slejpner IV i 1916 var med til at sikre Koster hans
første championat på Lunden med 28 sejre.
Skovløber
Jørgensens Rigmor
Da familien
Koster kom til Danmark i 1913 blev de indlogeret på Skovshoved Hotel. Ikke
langt herfra traf han sin kommende hustru, Rigmor Jørgensen, som var datter af
skovløber Jørgensen fra Charlottenlund Skov, der i mange år havde traktørsted i
det lille skovløberhus nær Charlottenlund Station.
Rigmor var
en meget smuk pige, som havde mange bejlere, og de to mest ihærdige var Koster
og hans tyskfødte kollega Poul Groch. En dag mødte Groch op med bowlerhat og en
buket røde roser i hånden under Rigmors vindue, men pludselig lød et pift fra
Koster, som med sixpence og hele sin gaminagtige charme løb med den udkårne
lige for næsen af en måbende Groch. Sådan huskede Poul Groch i hvert episoden
mange år senere.
Rigmor og
Jan Koster blev gift i Skovshoved Kirke i 1916 og kort tid efter købte de
villaen "Skovbo" på Traverbanevej 7, lige overfor Charlottenlund
Travbanes hovedindgang, hvor de blev boende resten af deres liv.
Harrison
Dillon
Af
pladsmæssige årsager vil det føre for vidt at gennemgå alle Kosters bedste
heste - men man kommer ikke udenom firkløveret Harrison Dillon, Sonny Diamond,
Game Warden og Moster. Her følger korte biografier om de to førstnævnte.
Harrison
Dillon var dansk travsports første internationale stjerne. Hesten blev
importeret fra USA i 1925 af møbelhandler Peter Hansen og gik i første omgang i
træning hos Poul Groch og senere William Jensen, med ved sæsonstarten i 1927
var den elegante hingst i Kosters varetægt.
Med
Harrison Dillon vandt Koster ikke mindre end 24 løb, bl.a. Mesterskab for
Danmark 1927, Wedellsborg Mindeløb 1927, Hesteejerpokalen 1927 og ´28 samt
Internationalt Pokalløb på Amager i 1927 og ´28.
I
1928 var Harrison Dillon nummer to i det tyske storløb Matadoren Rennen bag Guy
Bacon, og senere på året mødtes de to heste igen i det første Internationalt
Mesterskab på Lunden. I begge heat sejrede Guy Bacon og Charlie Mills foran
Harrison Dillon. Vindertiden blev hhv. 1.20,7 og 1.19,7 - aldrig tidligere var
der løbet så stærkt på en dansk travbane!
Senere
gik Harrison Dillon til Sofus Sørensen, som bl.a. vandt Mesterskab for Danmark
med Dillon Axworthy-sønnen, men i 1931 - i sin sidste sæson - vendte Harrison
Dillon tilbage til Koster, dog uden den store succes.
Sonny
Diamond
Når
Koster på sine gamle dage blev spurgt, hvilke af hans mange heste, der stod
hans hjerte nærmest, var svaret oftest: Harrison Dillon, Harvest Druien, Game
Warden, Moster og Sonny Diamond.
At
"Den Lange" betegnede Sonny Diamond som en af de heste, der havde
betydet med for hans karriere, var ikke overraskende. Han vandt trods alt 57
løb med hesten, der suverænt var den hest som Koster vandt flest løb med.
Sonny
Diamond startede karrieren hos William Jensen, der i øvrigt var uddannet hos
Koster og som bl.a. vandt Hugo Jørgensens Mindeløb med hesten.
Herefter
var Sonny Diamond en kort periode hos Knud Hansen og dernæst Arnold Jensen, som
bl.a. blev nummer fire i Dansk Trav Kriterium. Efter Kriteriet gik hesten i
træning hos Koster, som nåede at vinde i alt ni løb med ham den sæson (1935).
Senere
vandt Sonny Diamond og Koster bl.a. Derbyprøven, Dansk Trav Derby ("Alle
tiders Derby"), Nationalløb 1937, Skandinavisk Mesterskab 1938, Mesterskab
for Danmark 1939 og Internationalt Mesterskab 1939.
Sonny
Diamond var aktiv til og med sit 12. år (1944) og vandt i alt 61 løb. Dermed
tangerede han Lauritz´s rekord som den oftest sejrende traver gennem tiderne.
Sonny Diamond startede imidlertid kun 193 gange, men Lauritz havde 339 starter!
Det
sidste løb
Jan
Koster kørte sit sidste løb d. 18. december 1960 på Amager Travbane med Oscar
Den Store, der sejrede i tiden 1.29,0/2100 meter. Den da 73-årige træner havde
tidligere på året vundet løb med både Axthy Volo og Oscar Den Store, som han i
øvrigt vandt ti løb med i årene 1955-60.
Mesterkusken
var uforudsigelig som få, og i et interview i Væddeløbsbladet i begyndelsen af
november 1960 sagde han bl.a.: "Jeg har sommetider tænkt på at holde op,
men nogen sikker afgørelse har jeg ikke truffet. Der er så mange ting, der
spiller ind, men det kan komme pludseligt. Det er ikke sådan at sige farvel,
men alt har sin begrænsning - også jeg. En glæde er det dog, at jeg stadig har
mit gode helbred."
Fire
uger senere meddelte Koster, at han ønskede at ophøre som træner pr. 1. januar
1961. Hans stald incl. sulkyer og seletøj blev overtaget af den nystartede
træner Per Hansen.
Efter
Jan Koster var stoppet som træner, så man ham kun yderst sjældent i en sulky.
Sidste gang var søndag d. 11. juli 1965, hvor han førte feltet op i Dansk Trav
Derby med sin egen Guinea (e. Oscar Den Store-Moster). Koster havde selv vundet
de to foregående G-årganges Derbies med hhv. Gibtown (1926) og Garant (1945).
Koster
startede i øvrigt ikke færre end 36 gange i Dansk Trav Derby - fra Pierrette i
1913 til Baron Volo i 1960. Sidstnævnte blev nummer syv og fik dermed den
sidste præmie i Bambinos Derby.
Konge
på travbanen
Jan
Koster regerede som en konge på travbanen - på godt og ondt - og utallige er de
anekdoter og barske historier om dyremishandling og voldsomme håndgemæng med
kollegaerne, der igennem årene er fortalt om "Den lange".
Engang
i midten af 1920´erne havde træner William Jensen f.eks. generet Koster i et
løb, og efter løbet gav han William Jensen et slag i hovedet med sin pisk!
Der
blev selvfølgelig stor ballade ud af sagen, men Koster fortrød senere sin
handling, gav William Jensen en undskyldning og slap med en bøde, der tilfaldt
Trænernes Understøttelseskasse.
På
sine gamle dage forandrede Jan Kosters personlighed sig utrolig meget, ikke
mindst pga. den sygdom (Parkinsons), der de sidste par år af hans liv nærmest
lænkede ham til en kørestol.
Igennem
den sidste svære tid havde Koster en uvurderlig støtte i Fru Rigmor, som fulgte
sin mand i tykt og tyndt i mere end 53 år.
Selvom
han boede i Danmark i 56 år, bevarede han dog sit hollandske statsborgerskab
gennem hele livet, for som Koster sagde: ”Man skifter ikke nationalitet som man
skifter skjorte”! Han var følgelig også meget stolt, da han af Hollands
Dronning Wilhelmine modtog Oranje-Nassau Ordenens ridderkors.
Hollandsk
travsport glemte heller ikke den berømte søn, og i forbindelse med Kosters
40-års jubilæum som træner i Danmark i 1953, afviklede det hollandske
centralforbund "Jan Kosters Løb". Løbet blev kørt d. 5. maj 1953 og
Koster, der havde udsat en sølvpokal som ærespræmie, deltog selv med en af det
hollandske centralforbunds formand, Joustras heste.
Efterspillet
Jan
og Rigmor Koster havde ingen arvinger, og derfor tilfaldt alle deres ejendele -
inklusive villaen "Skovbo" på Traverbanevej 7 - Gentofte Kommune, som
på den måde fik en ikke ubetydelig økonomisk gevinst.
En
stor del af indboet blev solgt på en auktion på Charlottenlund Travbane i
foråret 1970.
Undertegnede
har haft den store fornøjelse at kende en af Kosters private venner gennem
næsten 13 år, nu afdøde Bent Lemvigh Müller, som i 1993 fortalte flg.:
-
I 1956 købte jeg min eneste travhest, Værdig, som igennem hele sin karriere var
i træning hos Koster. Jeg holdt meget af Koster og blev, som et af de meget få
mennesker, meget gode venner med ham. Fra 1955 til 1969 kom jeg et par gange om
året, bl.a. op til Jul, i Rigmor og Jan Kosters hjem i Charlottenlund. Hver
gang medbragte jeg en flaske Carpano, en vermouth, som Koster holdt meget af,
fint pakket ind.
- Sidste gang jeg besøgte Koster i hans hjem var Juleaftensdag 1968, hvor jeg som sædvanlig medbragte en flaske Carpano. Koster sad i sin kørestol, som han var lænket til de sidste år af sit liv, og kiggede op på mig. Han havde ikke engang kræfter til at sige tak, endsige pakke papiret af flasken. Vi talte en times tid, ja, det vil sige, jeg førte ordet hele tiden, og Koster sad bare og nikkede nu og da. Jeg husker endnu Rigmor Kosters ord, da jeg gik - Hun stod på trappen med tårer i øjnene: "Åh, Hr. Lemvigh-Müller, bare jeg overlever dette her"!Efter Kosters død kom Lemvigh-Müller af og til i hjemmet hos Rigmor Koster - sidste gang d. 22. december 1969, hvor hun bl.a. forærede ham bogen "Internationales Traber-Album" fra 1895.
- Sidste gang jeg besøgte Koster i hans hjem var Juleaftensdag 1968, hvor jeg som sædvanlig medbragte en flaske Carpano. Koster sad i sin kørestol, som han var lænket til de sidste år af sit liv, og kiggede op på mig. Han havde ikke engang kræfter til at sige tak, endsige pakke papiret af flasken. Vi talte en times tid, ja, det vil sige, jeg førte ordet hele tiden, og Koster sad bare og nikkede nu og da. Jeg husker endnu Rigmor Kosters ord, da jeg gik - Hun stod på trappen med tårer i øjnene: "Åh, Hr. Lemvigh-Müller, bare jeg overlever dette her"!Efter Kosters død kom Lemvigh-Müller af og til i hjemmet hos Rigmor Koster - sidste gang d. 22. december 1969, hvor hun bl.a. forærede ham bogen "Internationales Traber-Album" fra 1895.
Bent
Lemvigh-Müller forærede i 1993 denne smukke og sjældne bog til mig, og den vil
altid have en ganske særlig plads i min efterhånden omfattende samling af
travsportsklenodier.
Rigmor
Koster døde d. 9. januar 1970.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar