På travoggalop.dk kan man i dag læse, at Jens Jensen er død. ”Bonden fra Leestrup” – som de sidste mange år af sit liv boede på Borup Plejehjem – blev 90 år.
Dansk travsport har dermed mistet en af de største og mest kontroversielle profiler gennem tiderne.
Jeg vender senere tilbage med en mere udførlig nekrolog - i første omgang bli'r det kun til en lille håndfulde spredte erindringer om Jens Jensen, som nærmest var en institution på Skovbo de første ca. 15 år af banens levetid.
Jens var i mange år ansat som "førstemand" hos sin datter, nu afdøde Lena Hansen, som var den første kvindelige travtræner i Danmark. Sammen med ligeledes afdøde Christel Bügel tog hun som den første kvinde amatørlicens i 1966, og da Jens Jensen i 1970 fik inddraget sin trænerlicens, måtte Lena træde til og overtage den succesrige stald.
På papiret, i hvert fald.
Farmand var stadig med i kulissen og havde det reelle ansvar for stalden i mange år, men det er jo en anden historie.
Første gang jeg mødte Jens Jensen var i efteråret 1978, hvor jeg var i erhvervspraktik hos Kurt Køppen på Skovbo. Køppen var dengang en af banens førende trænere, bl.a. takket være Stutteri Bøgeskov's mange fine heste med Watergate og Brooklýn i spidsen.
Lena Hansen's stald havde dog også fin succes, ikke mindst takket være Jens Jensen, som i årene 1970-79 var landschampion for jockeyer i alt seks gange. Alene i 1971 vandt han ikke færre end 80 løb – til sammenligning blev Peter Bratholm landschampion blandt trænerne med 117 sejre!
En af Lena Hansen’s allerbedste heste de år var hoppen Alice Hanover, der var ejet af Marius Balle, som boede på en gård i nærheden af Skovbo.
Alice Hanover kom ofte ned på banen til et hurtigarbejde, og en dag efter endt træning, trak Jens Jensen hesten ud på banen igen. ”Så kan du godt gå hjem, Alice!” sagde han og klappede hende bagi.
Alice Hanover begyndte så at trave stille og roligt i løbsretningen, og da hun nåede over til den lille jordvej, der ligger til højre for tilskuerpladserne, drejede hun af og fortsatte op til Marius Balle’s gård, hvor hun løb ind i sin boks!
Det lyder måske som en løgnehistorie, men det er rent faktisk sandt.
Jeg husker også Jens Jensen fra de mange morgener i staldkammeret i Harald Lund’s stald.
I sommerferien i 1981 var jeg staldmand hos Harald Lund, som i ca. halvandet år havde en filial på Skovbo, hvor Johnny Jørgensen, Henrik Mortensen, Jan Petersen og en meget ung Henrik Thomsen var ansat.
Når der var muget ud og hestene fodret, var der morgenbrød i kammeret, og her var Jens Jensen en naturlig del af selskabet. Ikke mindst når der skulle rafles og spilles ”Snyd”.
Jens – som dengang boede i et værelse på Krogsbækgården, der danner rammen om Skovbo Trav’s oprindelige staldområde – var måske lidt af en særling, men han havde et fantastisk tag på de unge mennesker, og jeg tror alle os, der kun nåede at kende ham på hans gamle dage, kun har gode minder om ”Bonden fra Leestrup”.
Jeg husker specielt en episode, hvor jeg blev sendt ud på et langsomt arbejde med 3-årige Ecce, som var ejet af Ken Ecce og Tutten's første forpagter, Tage Overgård. Det var egentlig meningen, at jeg skulle køre et almindeligt langsomt arbejde med Ecce, men pludselig tog fanden ved hesten og jeg kunne ikke få den til at slappe af igen.Vi fortsatte fire-fem omgang i fuld fart, og anden gang jeg passerede Jens Jensen – der nærmest skridtede med sin hest med benene ude af bøjlerne – råbte han til mig: Ka’ du it’ holde den?
”Idiot!” tænkte jeg.
Selvom alle på banen formentlig havde set min "opvisning" med Ecce, var der kun én ud over Jens Jensen - der sagde et ord da jeg kom ind i stalden igen. Ken Ecce. "Den drog vist af med dig!" konstaterede han tørt, og det kunne jeg jo kun give ham ret i!
Længe inden Tarok-æraen skyllede henover det ganske land, var Jens Jensen næsten lige så berømt. Alle kendte ”Bonden fra Leestrup” – ikke altid for noget godt – men hans unikke evner som hestemand, kunne man ikke tage fra ham.
Når man taler med ældre travfolk, sker det ofte at Jens Jensen’s navn bliver nævnt.
Bl.a. da jeg i 2005 lavede et interview med Walther Kaiser-Hansen, som havde flg. lille anekdote om Jens Jensen:
- Der var engang fordringsløb på Fyens Væddeløbsbane, hvor Jens Jensen inden løbet fordrede hesten, som han også kørte i løbet. Det gik ikke så godt, og efter løbet stod hesten nede i stalden "på tre ben" med en vandslange om det sidste.- ”Der har du sgu fået noget at øve dig på, Jens!” sagde træner Henning Jacobsen – men Jens var ligeglad og tog selvfølgelig hesten med hjem. Nogle måneder senere kom han tilbage til Fyn med den pågældende hest og vandt! Da han kørte forbi Henning Jacobsen i opløbet, råbte han: ”Se, hvor jeg har øvet mig!”
Kaiser-Hansen var i øvrigt stærkt inspireret af Jens Jensen, som var den indirekte årsag til, at Lundens mangeårige championtræner i 1964 købte træningscentret Digelsgård.
- Jens Jensen vandt jo mange løb med heste, der var opgivet af forskellige trænere, og ”hemmeligheden” bag succesen var foldene! Det kan da godt være, at Jens vidste hvad han gjorde – for det var i hvert fald det det, der skulle til. Hestene stod dengang det meste af dagen inde i boksen når de ikke blev trænet, men det er da klart, at de meget hellere vil en tur ud i folden og få noget frisk luft, siger Walther Kaiser-Hansen.
I dag er travsporten infant terrible væk. Verden er blevet en rebel fattigere.
Æret være Jens Jensen’s minde!
Dansk travsport har dermed mistet en af de største og mest kontroversielle profiler gennem tiderne.
Jeg vender senere tilbage med en mere udførlig nekrolog - i første omgang bli'r det kun til en lille håndfulde spredte erindringer om Jens Jensen, som nærmest var en institution på Skovbo de første ca. 15 år af banens levetid.
Jens var i mange år ansat som "førstemand" hos sin datter, nu afdøde Lena Hansen, som var den første kvindelige travtræner i Danmark. Sammen med ligeledes afdøde Christel Bügel tog hun som den første kvinde amatørlicens i 1966, og da Jens Jensen i 1970 fik inddraget sin trænerlicens, måtte Lena træde til og overtage den succesrige stald.
På papiret, i hvert fald.
Farmand var stadig med i kulissen og havde det reelle ansvar for stalden i mange år, men det er jo en anden historie.
Første gang jeg mødte Jens Jensen var i efteråret 1978, hvor jeg var i erhvervspraktik hos Kurt Køppen på Skovbo. Køppen var dengang en af banens førende trænere, bl.a. takket være Stutteri Bøgeskov's mange fine heste med Watergate og Brooklýn i spidsen.
Lena Hansen's stald havde dog også fin succes, ikke mindst takket være Jens Jensen, som i årene 1970-79 var landschampion for jockeyer i alt seks gange. Alene i 1971 vandt han ikke færre end 80 løb – til sammenligning blev Peter Bratholm landschampion blandt trænerne med 117 sejre!
En af Lena Hansen’s allerbedste heste de år var hoppen Alice Hanover, der var ejet af Marius Balle, som boede på en gård i nærheden af Skovbo.
Alice Hanover kom ofte ned på banen til et hurtigarbejde, og en dag efter endt træning, trak Jens Jensen hesten ud på banen igen. ”Så kan du godt gå hjem, Alice!” sagde han og klappede hende bagi.
Alice Hanover begyndte så at trave stille og roligt i løbsretningen, og da hun nåede over til den lille jordvej, der ligger til højre for tilskuerpladserne, drejede hun af og fortsatte op til Marius Balle’s gård, hvor hun løb ind i sin boks!
Det lyder måske som en løgnehistorie, men det er rent faktisk sandt.
Jeg husker også Jens Jensen fra de mange morgener i staldkammeret i Harald Lund’s stald.
I sommerferien i 1981 var jeg staldmand hos Harald Lund, som i ca. halvandet år havde en filial på Skovbo, hvor Johnny Jørgensen, Henrik Mortensen, Jan Petersen og en meget ung Henrik Thomsen var ansat.
Når der var muget ud og hestene fodret, var der morgenbrød i kammeret, og her var Jens Jensen en naturlig del af selskabet. Ikke mindst når der skulle rafles og spilles ”Snyd”.
Jens – som dengang boede i et værelse på Krogsbækgården, der danner rammen om Skovbo Trav’s oprindelige staldområde – var måske lidt af en særling, men han havde et fantastisk tag på de unge mennesker, og jeg tror alle os, der kun nåede at kende ham på hans gamle dage, kun har gode minder om ”Bonden fra Leestrup”.
Jeg husker specielt en episode, hvor jeg blev sendt ud på et langsomt arbejde med 3-årige Ecce, som var ejet af Ken Ecce og Tutten's første forpagter, Tage Overgård. Det var egentlig meningen, at jeg skulle køre et almindeligt langsomt arbejde med Ecce, men pludselig tog fanden ved hesten og jeg kunne ikke få den til at slappe af igen.Vi fortsatte fire-fem omgang i fuld fart, og anden gang jeg passerede Jens Jensen – der nærmest skridtede med sin hest med benene ude af bøjlerne – råbte han til mig: Ka’ du it’ holde den?
”Idiot!” tænkte jeg.
Selvom alle på banen formentlig havde set min "opvisning" med Ecce, var der kun én ud over Jens Jensen - der sagde et ord da jeg kom ind i stalden igen. Ken Ecce. "Den drog vist af med dig!" konstaterede han tørt, og det kunne jeg jo kun give ham ret i!
Længe inden Tarok-æraen skyllede henover det ganske land, var Jens Jensen næsten lige så berømt. Alle kendte ”Bonden fra Leestrup” – ikke altid for noget godt – men hans unikke evner som hestemand, kunne man ikke tage fra ham.
Når man taler med ældre travfolk, sker det ofte at Jens Jensen’s navn bliver nævnt.
Bl.a. da jeg i 2005 lavede et interview med Walther Kaiser-Hansen, som havde flg. lille anekdote om Jens Jensen:
- Der var engang fordringsløb på Fyens Væddeløbsbane, hvor Jens Jensen inden løbet fordrede hesten, som han også kørte i løbet. Det gik ikke så godt, og efter løbet stod hesten nede i stalden "på tre ben" med en vandslange om det sidste.- ”Der har du sgu fået noget at øve dig på, Jens!” sagde træner Henning Jacobsen – men Jens var ligeglad og tog selvfølgelig hesten med hjem. Nogle måneder senere kom han tilbage til Fyn med den pågældende hest og vandt! Da han kørte forbi Henning Jacobsen i opløbet, råbte han: ”Se, hvor jeg har øvet mig!”
Kaiser-Hansen var i øvrigt stærkt inspireret af Jens Jensen, som var den indirekte årsag til, at Lundens mangeårige championtræner i 1964 købte træningscentret Digelsgård.
- Jens Jensen vandt jo mange løb med heste, der var opgivet af forskellige trænere, og ”hemmeligheden” bag succesen var foldene! Det kan da godt være, at Jens vidste hvad han gjorde – for det var i hvert fald det det, der skulle til. Hestene stod dengang det meste af dagen inde i boksen når de ikke blev trænet, men det er da klart, at de meget hellere vil en tur ud i folden og få noget frisk luft, siger Walther Kaiser-Hansen.
I dag er travsporten infant terrible væk. Verden er blevet en rebel fattigere.
Æret være Jens Jensen’s minde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar